Om Alberts

ALBERTS BAR – GRAITS STAND UP, COCKTAILS, TAPAS OG BILLIGBAR

Vi har en del forskellige koncepter i kælderen, og derfor vil vi lige give dig en oversigt over de mange tilbud på Alberts Bar.

1. GRATIS STANDUP-COMEDY:
Hver eneste uge fra søndag til torsdag har vi åbent fra 18.00 og viser gratis standup-comedy fra 20.00-22.00. Om søndagen er der engelsksproget komikere på scenen og mandag til torsdag er det de danske, som leverer grinene. Kom ned og køb en bajer i baren og se noget god comedy! Men kom i god tid – pladserne bliver hurtigt besat...

2. TO FOR EN PÅ UDVALGTE COCKTAILS
Hver fredag og lørdag mellem 17.00-02.00 langer vi lækre cocktails over disken – mange af dem endda til halv pris, da vi kører ”to for ens pris”-koncept. Vi har naturligvis også fadøl i hanerne, hvis du heller vil have en bajer. Her kan du se vores cocktail menu.

3. TAPAS TIL DEN LILLE SULT OG DEN STORE TØRST
Alberts Tapas Tilbud inkluderer øl & vin ad libitum. Vores tapas består af fire slags oste og fire slags pølse herunder bl.a. serranoskinke, comte, chorizo og tomme de savoie. Vores tapas bliver naturligvis serveret med lækkert brød inkl. oliven, mandler, artiskok, hjemmelavede tapenader samt hjemmelavede aioli. Priserne er delt op i 1,5 time for 300 kr. samt 3 timer for 420 kr. Dette tilbud kan du gøre brug af hver fredag og lørdag mellem 17.00 og 21.00.

4. DAY DRINKING – BILLIG BAR
Hver fredag og lørdag mellem 12.00-17.00 har vi EKSTRA gode priser på drikkevarer på Alberts. Du kan bl.a. få en stor fadøl for kun 20 kr., specialøl for 35 kr. og drinks (Rom & Cola, Gin & Tonic ect.) til det ringe beløb af kun 25 kr. Så tag vennerne under armen og kom ned og start dagen hos os!

5. UDESERVERING PÅ STORE TORV
I sommerhalvåret åbner vi op for servering på Aarhus’ smukkeste torv med kig til den legendariske Aarhus Domkirke. Vi har typisk omkring 60 siddepladser oppe på torvet og har åbent mandag til lørdag fra kl. 12.00.

LIDT OM ALBERTS BAR OG VORES BELIGGENHED

Alberts ligger på Store Torv 3 i Aarhus’ ældste kælder. Baren ligger under Store Torv i en gammel munkekælder fra omkring 1300-tallet. Baren er opkaldt efter vinhandleren Albert Thorup der handlede med vin og havde en bodega i kælderen fra 1885. Faktisk er Alberts Aarhus’ ældste beværtning og overtog titlen fra Guldborg da den gamle bodega lukkede i 2015. Kælderen er i mange år gået under navnet Thorups Kælder, men hedder i dag Alberts – opkaldt efter selv samme person, nemlig Albert Thorup.

Vi glæder os til at se dig på Alberts! Skål!

Book dit bord nu ...